Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Barnets tøj

Det er vigtigt, at jeres barn har praktisk tøj på i børnehaven, som passer til årstiden. Skiftefodtøj og et ekstra sæt tøj medbringes. Vi vil meget gerne hjælpe jer og jeres barn med at holde styr på tøjet, så derfor er det vigtigt med navn i alt tøj og fodtøj.

Indkøb af praktisk overtøj
Vi har en pragtfuld legeplads med masser af mudder, og da vi er ude hver dag og ofte bliver meget snavsede, skal jeres barn altid have regntøj og praktiske støvler med. Vi er behjælpelige med indkøb af praktisk regntøj, termotøj og vanter. Ret henvendelse til personalet, hvis I ønsker at benytte jer af denne mulighed.

Garderobe

Garderobe
Hvert barn har sin egen garderobe til at opbevare sine ting i, ligesom barnet får udleveret en kasse, som skiftetøj osv. skal opbevares i. Garderoberne er små, og derfor er det vigtigt, at der er rimelig orden i dem. Det er forældrenes ansvar at rydde op i barnets ting og hver dag tjekke om der er det barnet skal bruge, og der er det tøj til rådighed, som passer til årstiden. Personalet vil gerne hjælpe barnet med at lægge sine ting på plads i løbet af dagen, bl.a. derfor er det meget vigtig med navn i alt.
Når I henter jeres barn, skal jeres barns tøj lægges på plads og fodtøj stilles på risten. Bænken skal være fri pga. rengøring.
Alle garderober skal tømmes helt hver fredag, da de skal gøres rene.

Her kan I se en oversigt over garderobe-orden

Svaneparkens Børnehus
Svaneparken 6  -  DK-7430 Ikast
Tlf. 9960 4690  -  svaneparkensbornehus@ikast-brande.dk